Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

Religionskritik som dialog

I bogen Religionskritik som dialog skriver Preben Brock Jacobsen om mødet mellem forsvar for og afvisning af religion og om den religionskritik, som foregår i medier og andre steder både før og nu, og som er relevant i tiden.

Han taler om at samtænke religionskritik og religion, modernitet og irreligiøsitet, og dermed indstillingen til livet i de seneste 300 år, den tid der er kaldt moderniteten.

Sekularisering og individualisering er ikke de eneste grunde til at tage afstand fra religion, det gælder også værdier som materiel sikkerhed og sundhed, det kontrollerbare, det vi selv har magten over. Derved svækkes sansen for det at undres. Moderne mennesker finder religion ukontrollerbart og uinteressant, man overser det poetiske og underfulde, det gådefulde, det der ikke er nyttigt. Løgstrup repræsenterer en moderne kritik og religiøs tænkning ifølge forfatteren.

Preben Brock Jacobsen undersøger i bogen ”muligheder for fællesskab, at undersøge faren ved både religion og religionskritik”, ”om tænkemåder kan forenes i stedet for at adskille”.

Hvad er det for en opfattelse af religion og kristendom kritikerne opponerer imod – både tilhængere og kritikere har forudfattede opfattelser af kristendom og religion, ofte ubevidst.

I bogen 4 afsnit udfoldes modernitet og religionskritik med henvisning til forskellige teologer og filosoffer, herunder Løgstrups tænkning om menneskets tilværelse, og i konklusionen sammenfatter Jacobsen bogens hovedpunkter og resultater og ser på. Hvad der kan gøres fremad igennem dialog. Bogen er en mulighed for at bliver klogere på religionskritikken og dens udvikling.

Udgivet af Eksistensen

© 2025 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt