I kristendommen er jeg født er Hans Hauges fortælling om sit liv med kristendommen. Han er opvokset i en præstegård, så kristendom har været noget selvfølgeligt i hans liv. Familien var en del af Indre Mission, Hans Hauge kalder missionshuset for en alternativ virkelighed, og han var teenager, da han fandt ud af, at han var kristen – han skriver dog i bogen, at kristen ikke er noget man er, det er en tro.
Han er vokset op med to historier Danmarkshistorie og Bibelhistorie, og først senere blev han introduceret til Verdenshistorien med globaliseringen.
Hans Hauge har gennem sit liv gennemgået et forløb fra Indre Mission over tidehverv og grundtvigianisme, men står nu udenfor de forskellige grene af kristendom i Danmark. Han har beskæftiget sig med narrativ teologi, filosofi, eksistentialisme og litteratur, og har været ansat på universitetet indenfor sprog og kultur.
Hans Hauge er velskrivende og bogen er en gennemgang af en del af Danmarkshistorien via hans livshistorie, den kan anbefales.
Udgivet af Eksistensen i serien Kristendom ifølge…
