Stærk i sagen – mild i måden
Det er et af de citater, jeg gerne ville have opfundet, men det har jeg ikke. Jeg har bare lånt det af Ole Hartling, som har kaldt sin nye bog det. Det er en tankevækkende og personlig bog om livets store spørgsmål, troen på autoriteter og den voksende tvivl på, om verden overhovedet styres med forstand. Det er en læseværdig bog om de beslutninger, vi træffer, og de beslutninger, der træffer os.
Jeg vil gerne tænke om mit formandskab, og jeg vil gerne tænke om vores fagforening, at vi er stærke i sagen og milde i måden.
Sagen er at sikre dig gode løn- og ansættelsesforhold, så du ikke behøver bekymre dig om det, men kan bruge din energi på dit arbejde. Gør det, du er bedst til: forkyndelse, undervisning og diakoni på alverdens kreative måder. Så sikrer vi din løn, pension, ferie og andre ansættelsesforhold.
Man kan være fagforening på flere måder. Tonen, man anvender, kan være skinger og konfrontatorisk. Eller den kan være mild i måden. Jeg tror, vi kommer længst med det sidste. Vel er menighedsrådet vores modstander, når vi forsøger at forhandle 10.000 kr. mere hjem i løn til dig eller forklarer, at du ikke kan nå flere opgaver på 10 timer om ugen.
Men vi er fælles om at lave kirke. Vi skal mødes i troen på, at vi vil det bedste for kirken, for evangeliet, for menigheden, for medarbejderne. På den milde måde.
I mit pengeinstitut har man ommøbleret, så vi ikke sidder over for hinanden. Vi sidder ved siden af hinanden og kigger på samme skærm og samme papirer. Modparter er blevet til medparter.
Lad mig til sidst fortælle dig om Jane, som jeg mødte for fire år siden. Hun var netop blevet kontaktperson og glædede sig voldsomt til at skulle bestemme over kirkens medarbejdere. ”Der er flere, der skal ned med nakken,” fortalte hun. ”De lopper den af og laver ikke en skid.” Jeg kan roligt fortælle historien, for der var slet ingen kk’ere i Janes kirke! Jeg foreslog Jane at tage med kirketjeneren på arbejde – en hel dag. Ligeledes med graveren og organisten.
Så langt kom Jane aldrig. Efter en dag med kirketjeneren, der begyndte kl. 7, havde ”huller” om eftermiddagen og sluttede kl. 22, forstod Jane, at der er ikke så lidt usynligt og ikke-planlagt arbejde i kirken. Præcis som i skolen, på sygehuset og mange andre arbejdspladser, hvor mennesker kommer og går. Jane blev formildet, som det hedder.
God arbejdslyst og held og lykke med at være mild på mange måder.
