Christiansvej 4, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

ERFA-dage for tillidsrepræsentanter

To vellykkede ERFA-dage for tillidsrepræsentanter fra hele landet er nu afsluttet. Dagene bød på faglige oplæg, vejledning og kollegial sparring, men det var samtidig også en anledning til at forkæle vores dygtige tillidsrepræsentanter med lækker mad og god vin.

Deltagerne blev bl.a. præsenteret for arbejdet med den nye uddannelse for tillidsrepræsentanter, som skal være klar til de ny- og genvalgte tillidsrepræsentanter i januar 2027. Personalekonsulent Jacob Fage Sørensen fra Holbæk Provsti gav en grundig gennemgang af fratrædelsesaftalen fra A-Å, formand Esther Jensen orienterede om de foreløbige OK26-forhandlinger, og forretningsfører Torben Venndt præsenterede hvordan medlemssystemet kan være en støtte i tillidsrepræsentanternes arbejde.

Tillidsrepræsentant Christina Daugaard Frandsen fra Ribe Stift skriver efter dagene:

“Tilbage på job efter to dage sammen med tillidsrepræsentant-kolleger der gerne deler ud af viden, erfaring og stiller spørgsmål og rådgiver – godt med et stærkt netværk. Tak til fagforeningen for at give os muligheden for at mødes og blive gjort klogere på emner gennem samtale, oplæg og uddannelse.”

Fra sekretariatet skal lyde en stor tak til alle, der deltog og bidrog til to udbytterige dage.

© 2026 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt