En bog til livet er et nyt konfirmandmateriale, hvor undervisningen er baseret på 30 genfortællinger af bibelhistorier, 15 fra det gamle testamente og 15 fra det nye. Materialet giver et godt indblik i Bibelens mange forskelligartede tekster og de personer og begivenheder, som er beskrevet i teksterne.
Til hver fortælling er der salmeforslag og bibeltekst, spørgsmål og oplæg til samtale, lege og aktiviteter, samt en refleksion over dagens emne. Der er emner som misundelse, regler, salmer, næstekærlighed, tro, lidelse og mod.
Sammen med bogen er der udgivet en dagbog for konfirmander Mine noter, hvor der er et par sider til hver lektion, her kan konfirmanden skrive sine egne tanker om dagens emne.
Bogen er skrevet af Sofie Bonde Eriksen, Mette Hvid-Olsen, Charlotte Locht og Inge Lindhardt Mikkelsen.
Udgivet af Bibelselskabet