Så fortsætter Kim Fupz Aakeson med æslets historie om Jesus. I første bog genfortalte han juleevangeliet med fokus på æslet, som bar Maria til Betlehem. Denne gang har æslet et føl, som bærer Jesus ind i Jerusalem Palmesøndag, og æslet og føllet følger derefter Jesus gennem påskens begivenheder, påskemåltid og forræderi, korsfæstelse og gravlæggelse, og Maria Magdalenes møde med Jesus Påskedags morgen. Bogen slutter med at føllet måske vil fortsætte historien, da æslet er gammelt.
En fin måde at fortælle om påsken for små børn med fine illustrationer af Signe Kjær.
Udgivet af Bibelselskabet