Kirkekultur.nu kan ikke konkurrere med store fagforeninger på kontingentsatserne. Alligevel vælger flertallet af dem, der er ansat som kirke- og kulturmedarbejdere, at melde sig ind i Kirkekultur.nu. Det er fordi:


5 Gode grunde

1) Kirkekultur.nu er den eneste forhandlingsberettigede organisation for kirke- og kulturmedarbejdere. Det gælder overfor Kirkeministeriet såvel som overfor menighedsråd.

2) Kirkekultur.nu er udviklet og drives af kirke- og kulturmedarbejdere, der har de samme arbejdsopgaver og  –vilkår som du. Vi forstår, hvad du taler om.

3) Kirkekultur.nu’s økonomi grundes ene og alene på kontingenter. Økonomien er sund og gennemskuelig for enhver. Alle faglige hverv varetages af frivillighedens vej, og engagementet er højt. Kirkekultur.nu har egen faglig sekretær ansat 24 timer om ugen. Det er Kirsten Vad Knudsen, der besvarer medlemmernes faglige spørgsmål, støtter tillidsrepræsentanterne, afholder kurser på stiftsplan og meget andet. Desuden har Kirkekultur.nu ansat Torben Venndt 22 timer om ugen som forretningsfører. Torben tager sig primært af økonomi, IT og administrative opgaver.

4) Kirkekultur.nu er netop så stor, at vi bliver regnet med i de væsentlige sammenhænge og så lille, at vi kender alle medlemmer.

Kirkekultur.nu er medlem af CO10, der bl.a. støtter os i forhandlinger med ministeriet, afskedigelsessager og andet.

5) I Kirkekultur.nu kan du bibeholde din “gamle” arbejdsløshedskasse eller vælge ftf-a, som vi arbejder tæt sammen. De kender til vores område og har gode medlemsfordele såsom karrierevejledning og vejledning ved MUS samtaler.


Lyder det som noget for dig?

Du kan melde dig ind ved at klikke her.