Lise Trap har skrevet en ny bog om sorg, Vinterblomster – at forandres i sorg. I bogen fortæller hun om de følelser, der kan opstå, når man rammes af sorgen over at miste et elsket menneske. Sorgen er altid uventet.
Den kan man ikke forberede sig på. Og sorgen må man leve med. Den bliver en del af resten af ens liv. Også selv om man på et tidspunkt finder glæden igen. Derfor bliver man forandret af sorgen og må finde en måde at rumme denne følelse, som lever i en ved siden af andre følelser. Man kan godt blive glad igen og nyde livet. Men sorgen vil altid være der. Man glemmer jo ikke et elsket menneske, selv om personen er død.
Bogen er let at læse og er rigtig fin, både for den, der har mistet og for den, der snakker med en sørgende og har svært ved at sige det rigtige.
Udgivet af Eksistensen