Mød vores medlemmer

Vores medlemmer har det tilfælles, at de alle er ansat som kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirke- og kulturmedarbejder. Det betyder dog ikke, at deres stillingsbetegnelser, opgaver eller hverdage ser ens ud – tvært imod. Vores opgave som fagforening er at repræsentere alle vores medlemmer både ved overenskomstforhandlinger, i dialogen med arbejdsgiver samt i vores faglige fællesskaber og kursusudbud.

Her kan du møde nogle af vores medlemmer, som er ansat i vidt forskellige stillinger, og flere portrætter er på vej.

Lone Ahlers

Jeg hedder Lone Ahlers og arbejder som kirke- og kulturmedarbejder i Bording og Christianshede. Jeg blev læreruddannet i 1993 og rejste kort efter til Madagaskar, hvor min mand og jeg i næsten ti år arbejdede i kirkens diakonale afdeling med landbrug og ernæring. Efter hjemkomsten til Danmark arbejdede jeg nogle år som lærer, før jeg i 2006 fik et barselsvikariat som sognemedhjælper i nabosognet. Året efter søgte jeg den nyoprettede stilling i mit eget sogn, og jeg var så heldig at få lov at blive den første – og indtil videre eneste – i stillingen. Det er en luksus at have været med til at forme arbejdet gennem 18 år.

Jeg søgte stillingen, fordi jeg holder af at arbejde i kirkeligt regi og altid har haft min gang i kirken. Jeg kunne se, at mine evner og min uddannelse ville komme i spil i en stilling, hvor der er plads til både kontorarbejde, kreativitet og pædagogik. Den kombination motiverer mig stadig.
En vigtig værdi for mig er at være “kirkens ansigt” i alle mine møder med mennesker. Det gælder ikke kun, når jeg står foran minikonfirmander, børn til baby- og børnesalmesang, kor eller skoleklasser. Det gælder også, når jeg møder pårørende i huset, hilser på sælgere, låner nogen toilettet eller skriver sms’er om sygemelding med en konfirmandforælder. Når jeg ser alle disse kontaktpunkter som en del af kirkens  relationsarbejde, bliver mit arbejde både rigere og vigtigere.
Min hverdag kan se ud på tre måder: dage hvor jeg går direkte fra den ene aktivitet til den næste og er i møde med børn og voksne hele tiden; dage hvor kontorarbejde og forberedelse blandes med én aktivitet; og dage hvor jeg kun sidder på kontoret – selvom de sidste er sjældne. Jeg ville ikke trives i et rent kontorjob, men jeg nyder afveksligen mellem pædagogiske opgaver og kontorarbejdet. Den alsidighed, som mit arbejde rummer, er en af grundene til at jeg er i denne stilling endnu.
Kreativitet spiller en stor rolle i mit arbejde. Jeg bruger musik, fortælling, sang, bevægelse og kreative processer til at formidle budskabet i kirken. Jeg ser det som en vigtig  opgave at skabe rum, hvor både børn, unge og voksne kan mærke fællesskabet og opleve, at kirken er et sted, der giver liv og plads – også til dem, der bare lige kigger ind.
Når jeg ser fremad, håber jeg, at mit arbejde kan være med til at gøre kirken hjemlig og tryg for kommende generationer. Jeg ønsker, at børn, der er kommet som babyer til babysalmesang, som børn til aktiviteter og med institution eller skole, og som unge til konfirmandundervisning, vil opleve kirken som et sted, hvor de hører til. Jeg håber, kirken kan være et helle fra konkurrencesamfundet – et sted hvor vi kan være os selv med alle vores drømme, håb, succeser og fiaskoer.
Det er de visioner, jeg bærer med mig i mit arbejde.

Marianne Houmøller

Mit navn er Marianne Houmøller og jeg er ansat som kirke- og kulturmedarbejder i Skæring kirke ved Aarhus. Jeg tiltrådte stillingen i maj 2022.

Jeg er uddannet antropolog fra Aarhus universitet i 2017. Efter min uddannelse har jeg arbejdet som både antropolog og frivilligkoordinator i folkekirkeregi. 

I afslutningen af et barselsvikariat som frivilligkoordinator begyndte ideen om at søge en stilling som kirke- og kulturmedarbejder at gro i mig. Muligheden for at kombinere min faglighed med en bunke børneaktiviteter og et strejf af leg tiltalte mig. Da jeg fandt stillingen i Skæring, var jeg ikke i tvivl om, at det var et sted, jeg godt kunne se mig selv. Efter at have deltaget i en gudstjeneste var jeg helt sikker på, at jeg ville blive glad for arbejdet – og det tænker jeg heldigvis stadig her over tre år efter.
.

Motivation og værdier

I mit arbejde som antropolog kunne jeg godt føle, at jeg kom meget langt væk fra det levede liv. I stedet sad jeg en del bag skrivebordet og beskrev det liv, som udfoldede sig. Som kirke- og kulturmedarbejder har jeg sjældent en arbejdsdag, uden at jeg er i kontakt med det levede liv.
Jeg har rigtig mange arbejdsopgaver, som involverer børn: Daginstitutionsgudstjenester, legestue, babysalmesang, skole-kirkeforløb, konfirmander, juniorkonfirmander, børnegudstjenester mm. For mig er det en vigtig drivkraft, at kirken skal være et rart sted at komme for børn. Det skal være et sted, hvor der er plads til både grin og leg, eftertanke samt store og små spørgsmål. Og et sted hvor børnene bliver taget alvorligt. Et godt eksempel var min samtale med en gruppe børnehavebørn om døden. De fik øje på et par bårebuketter og spurgte, om de måtte tage dem med hjem. Så fortalte jeg, at de var til en begravelse, og så fik vi os en rigtig fin lille samtale om døden, og hvad vi gør som efterladte.
Et andet eksempel var min snak med et par drenge, som under et skole-kirkeforløb spurgte, om jeg havde superkræfter, når jeg arbejdede i kirken. Så fik vi os en snak om det og om andre trosspørgsmål, de havde.
Nogle vil mene, at jeg har taget en uddannelse, som er meget langt fra de kompetencer, jeg bruger i mit arbejde som kirke- og kulturmedarbejder. Men som antropolog er jeg interesseret i at møde mennesker, der hvor de er, og tale med dem om det, der fylder for dem. Dette oplever jeg i høj grad er en kompetence, jeg gør brug af på daglig basis. Om det er i mødet med en frivillig, en ældre enkemand, et legestuebarn eller en nybagt mor, så forsøger jeg at møde dem på deres præmisser med rummelighed, nysgerrighed og tryghed.
.
Hverdagen i arbejdet
Jeg plejer at fortælle konfirmanderne, at det er mig, der har alle de sjove opgaver i kirken. Én af de ting, jeg sætter størst pris på i arbejdet, er, at jeg sjældent har to ens arbejdsuger. Jeg har nogle faste aktiviteter – såsom legestue og babysalmesang – men derudover skifter det meget, hvad jeg arbejder med og bruger tiden på.
Vi har et rigtig godt samarbejde med den lokale skole. I år har vi p.t. 26 besøg fra skolen i kalenderen. Det er forskellige forløb om bl.a. Luther og reformationen, halloween og Allehelgen, engle i biblen mm. Derudover kommer hele skolen til juleafslutning. Jeg koordinerer aftalerne omkring besøgene og afholder flere af forløbene alene eller i samarbejde med præster og frivillige.
Èn af årets absolut største arbejdsopgaver for mig er vores høstfestival. Det er en søndag, som starter med en friluftsgudstjeneste, og derefter har vi festival med boder, aktiviteter for børn, cafételt og underholdning fra scenen. Høstfestivalen er efterhånden blevet til Skærings Byfest. Der kommer et sted mellem 1500 og 2000 mennesker forbi i løbet af dagen. Jeg er med til at planlægge dagen og er koordinator for de ca. 80 frivillige, som er involveret i opsætning af telte, pasning af boder mm.
Vi inddrager så vidt muligt frivillige i mange af vores aktiviteter. Vi har frivillige, som er inddraget i gudstjenesterne, som sætter telte op, bager kage, hjælper i haven, med børneaktiviteter og meget mere.  Vi har ca. 140 frivillige, som jeg koordinerer i samarbejde med mine kollegaer. Det er en kæmpe gave at arbejde sammen om at være kirke og at have frivillige, som springer til, når det brænder på, eller som stiller op, fordi de brænder for lige netop den aktivitet. Det gør, at jeg udover mine gode kollegaer har en bunke ekstra bonuskollegaer. Og så er der selvfølgelig også dage, hvor det er lidt udfordrende at arbejde med frivillige – når der ikke er nok til årets høstfestival, når frivillige føler sig overset eller over-forbrugt til aktiviteter. Men det er også en af de faglige udfordringer, som jeg nyder at give mig i kast med.
En af årets største fester vores frivilligfest, som jeg er tovholder på. Så jeg kan vist også tilføje party-planlægger til listen af kompetencer.
De fleste uger oplever jeg en god balance mellem skrivebordsarbejde, planlægning og koordinering og ”ud-på-gulvet” aktiviteter, og jeg har stor arbejdsglæde ved, at jeg får lov til at lege meget i mit arbejde. Jeg leger med min stemme, med skøre kreationer, som vi skal bruge til formidling, og med mine kollegaer.
.

Kultur og kreativitet som drivkraft

Før jeg blev ansat som kirke- og kulturmedarbejder, vidste jeg ikke, at jeg drømte om et så kreativt arbejde. Men det er det fedeste! Jeg får lov at bruge min musikalitet til legestue og babysalmesang. Jeg får lov at lege med juniorkonfirmander, finde kreaprojekter med daginstitutioner og skoleklasser, og jeg får lov til at slippe mig selv løs som hånddukke eller æsel til børnegudstjenesterne.
Det er vigtigt for mig, at kirke er noget, vi er fælles om, og at der skal være plads til både store og små. Jeg skal som kirke- og kulturmedarbejder hjælpe med at skabe fællesskaber og gøre kirken til et sted vi alle kan føle os godt tilpas i.
Jeg møder både arbejdsmæssigt og privat mennesker, som har slået sig på folkekirken i løbet af deres opvækst, eller som har forskellige fordomme og ideer om, hvad en kirke er, hvad man må i en kirke mm. Jeg tænker, at én af mine allervigtigste opgaver er at skabe gode, trygge og rare oplevelser i kirken. Jo flere positive oplevelser et menneske har haft med kirken igennem livet, jo større chance er der for, at de tænker på og henvender sig til kirken, når livet er svært.
Disse gode oplevelser kan være ved en daginstitutionsgudstjeneste, hvor Vera på 3 får lov at hjælpe med at pynte juletræet og synge en salme med fagter, eller det kan være til en koncert, hvor Sofus fra børnekoret får lov at stå på scenen og synge foran en fyldt kirke. Det kan også være til en konfirmandgudstjeneste, hvor konfirmandens forældre oplever, at en gudstjeneste ikke er helt så formel og stiv i betrækket, som de huskede fra deres egen konfirmationstid. Jeg skal være med til at gøre tærsklen til kirken så lav, at alle tør stikke hovedet indenfor.
.

Fremtid og håb

Jeg drømmer om, at mit arbejde gør en konkret forskel for familierne i Skæring, så man i mødet med Skæring Kirke finder en kirke, hvor der er plads til at være med på holdet. Jeg drømmer om , at man som barn i mødet med kirken og mig bliver taget alvorligt og får mulighed for både at lege og blive eftertænksom – og måske snakke lidt om det, der kan være svært.
Jeg drømmer om, at Skæring Kirke fortsat danner ramme om mange af de store begivenheder i livet og hverdagen – både med ritualer ved livets overgange, men også et samlingspunkt om fastelavn eller høstfestival.
Jeg er et af kirkens mange ansigter, og jeg håber, at alle, der kommer forbi kirken, møder et sted med plads, nærvær, grin og en hånd at holde i.

Preben Medom

Jeg hedder Preben Medom og har siden 2008 været ansat som konsulent ved kk44, som er den folkekirkelige skoletjeneste i Silkeborg Kommune.

Efter en kort karriere som elektriker blev jeg i 1991 uddannet som lærer og har efterfølgende taget en kandidatuddannelse i religion og livstolkning fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en master i læreprocesser fra Aalborg Universitet.

Før jeg søgte stillingen i kk44 anede jeg ikke, at der var noget, der hed folkekirkelige skoletjenester. Men kombinationen af at kunne udvikle undervisningsforløb og samtidig være i kontakt med en masse lærere, præster og ikke mindst elever lød interessant. Det viste sig at være et perfekt match. Jeg har været superglad for de muligheder og den frihed som jobbet som skoletjenestemedarbejder giver.

Mine arbejdsdage er meget forskellige. Nogle dage tager jeg imod klasser, der skal på kirkebesøg, og gennemfører forskellige aktiviteter med dem. Andre dage fordyber jeg mig i opgaven med at udvikle nye forløb og projekter. Hver januar spiller jeg rollen som Noa, når vi har ‘Darwin på Noas ark’ ude på naturcenter AQUA. Og hvert forår er jeg historiefortæller i vores omrejsende ”fortælle-telt”.  Og så er der dage, der går med mails, samarbejde med præster, lærere og kollegaer i andre skoletjenester. Der er mange aftaler, der skal pusles på plads, og planer, der skal lægges. Foruden alle de praktiske ting med kopiering, indkøb, optagelse af video og lyd. Vi er kun to medarbejdere, så alle opgaver i ”firmaet” ligger hos os. Og det er helt, som det skal være. Det giver frihed og en meget afvekslende hverdag.

Jeg er motiveret af at hjælpe skolens dygtige – men travle – lærere med at lave en god og spændende undervisning. Og så er det altid dejligt at møde børnene, der kommer på besøg med deres lærere. Der bliver talt meget om folkeskolens problemer og om børn i krise og mistrivsel – men jeg bliver ofte slået af, hvor mange søde, nysgerrige, høflige og kloge børn vi møder, når vi får besøg.

I kk44 skoletjenesten har vi de seneste 5-10 år særligt være optaget af to tematikker:

FN verdensmål er en positiv måde at beskæftige sig med verdens store udfordringer på. Vi har lavet forløb om madspild, klima, biodiversitet, vand, retfærdighed og fred.

Æstetiske læreprocesser hvor man bruger sanselige og kreative tilgange, har været en rød tråd i mange projekter, og særligt i mange kirkebesøg, hvor vi eksperimenter med at bruge kirkerummet som læringsrum på mange forskellige måde – ligge og lytte, være på jagt efter skjulte meddelelser, lave eksperimenter og skyggespil, bygge, sortere og bruge kroppen.

Det er meningsfyldt for mig at være med til at fremme et fagområde, som jeg både synes er superspændende og superrelevant. Jeg opfatter fagligt set mig selv som lærer, der nu bare har fået en mulighed for at arbejde med undervisning på en anden måde, end dengang jeg var på en skole.

Og det jeg laver er undervisning, ikke forkyndelse.

At kunne skelne mellem det er helt centralt i en stilling som min. En forkyndende skoletjenestemedarbejder ville være en katastrofe.

Nu er jeg ved at være Gammel-smølf her i skoletjenesten; men det er stadig både sjovt og udfordrende, så jeg regne med at blive på min pind, indtil jeg hopper over på pensionspinden.