Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

Gud, ord og himstregimser

Merete Bandak har skrevet en ”samtalebog om kristendom i familiehøjde” og har kaldt den Gud, ord og himstregimser. Formålet med bogen er at lægge op til samtale i børnefamilien, bogen består af en række tekster til oplæsning for børn i alderen 6-12 år og efter nogle af teksterne er der spørgsmål, bønner og bibeltekster, bogen kan derfor også bruges som familiens andagtsbog.

Merete Bandak, der har været gymnasielærer, vil med bogen gerne udbrede den kristne kultur og har samtidig en kærlighed til sproget, det præger også hendes tekster, nogle af de ord, der er brugt som overskrifter over en tekst er valgt af hendes børnebørn, andre tekster er genfortællinger af bibelhistorier.

Bag i bogen er der et stikordsregister, så det er muligt at finde en tekst om et specielt emne, bogen kan også fint bruges i undervisningssammenhænge.

Udgivet af Lohse

© 2024 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt