Ferie og fridage

Som kirkefunktionær med kerneopgaver som kirke- og kulturmedarbejder har du ret til seks ugers ferie om året, hvoraf den ene uge kaldes særlige feriedage.
Ferie optjenes fra første ansættelsesdag med 2,08 dage pr. måned.

Et ferieår begynder 1. september og løber frem til udgangen af december året efter – i alt en periode på 15 måneder. De fem hovedferieuger skal holdes inden for denne periode.

De særlige feriedage optjenes fra 1. januar til 31. december og skal afvikles i perioden 1. maj til 30. april året efter.

For fuldtidsansatte svarer seks ugers ferie til 222 timer, så den reelle arbejdstid udgør 1702 timer årligt.
For deltidsansatte nedsættes ferien forholdsmæssigt – fx 180 timer om året ved en 30-timers stilling.

Du har ret til:

• • én fast ugentlig fridag

• • én løs fridag pr. uge, som kan placeres fleksibelt

• • samt to sammenhængende fridage (lørdag og søndag) to gange i kvartalet.

Hvis den faste fridag undtagelsesvis inddrages, skal det varsles med mindst én måneds varsel.
I så fald har du ret til en erstatningsfridag og fire timers løn i kompensation.

Overenskomsten fastlægger ikke automatisk frihed på søgnehelligdage – dvs. helligdage, som falder på en hverdag – ligesom overenskomsten ikke sikrer ret til en fridag på hhv. Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag.
Om du har fri, afhænger af lokal praksis og aftaler.

Kirkekultur.nu anbefaler, at det skrives ind i din arbejdsbeskrivelse, at du har fri på søgnehelligdage og evt. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, medmindre andet er aftalt. En klar aftale forebygger misforståelser og sikrer, at der er en fælles forventning mellem dig og menighedsrådet.

Menighedsrådet skal varsle planlagte arbejdsopgaver og arbejdstid mindst en måned i forvejen.
I praksis planlægger mange kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirke- og kulturmedarbejdere selv deres arbejdstid. Lokale aftaler om fx varsling, afspadsering eller frihed bør altid skrives ned, så både du og arbejdsgiveren ved, hvad der gælder.