Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

En julecollage

Henrik Højlund, der er præst i Bykirken i Aarhus, har skrevet det han kalder En julecollage, da himlen rørte jorden. Bogen er en gennemgang af juleevangeliet som de fleste jo kender, men Henrik Højlund trækker ord og begreber ud af teksten og forklarer dem. Han begynder med ”Det skete” og sidste afsnit i bogen er ”Guds velbehag”.

Juleevangeliets ord stilles op over for andre juletraditioner og andre begivenheder i verden, både i fortiden og i nutiden, og forfatteren inddrager også begivenheder fra sit eget liv. Juleevangeliet minder om et eventyr, men når man går i dybden med teksten, er det jo ikke så eventyrligt at føde et barn i en beskidt stald. Ved at læse bogen får man gentænkt, hvad der egentlig står i den kendte tekst.

Udgivet af Lohse.

© 2024 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt