Og så noget ganske andet:
Hvis du ikke ved, hvor du skal holde ferie eller hvis du har brug for at drømme dig væk på en regnvejrsdag så er her en bog, der kan give inspiration til en rejse, enten i fantasien eller i virkeligheden.
Det ukendte Sydfrankrig er Mads Christoffersen og Eva-Marie Møllers fortælling om køb af et gammelt byhus i Uzès-området, Mads Christoffersen og hans daværende kone købte huset og fortæller om hele processen med køb og renovering af huset og om livet i landsbyen.
De følgende kapitler, skrevet af journalist Eva-Marie Møller og Mads Christofferen i fællesskab, fortæller om livet i området med byfest, geder, vildsvin, olivendyrkning m.m., om kunst og historie og om udflugter langs Rhonefloden og i Pyrenæerne.
Bogen indeholder også et kort over området, så hvis man får lyst til at se stederne, får man her en fornemmelse af området.
Udgivet af forlaget Monogrande