Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

Det nytter at elske

Selma Lagerlöf en kendt svensk forfatter, de fleste har nok hørt om hende, men har måske ikke fået læst hendes romaner og fortællinger, hvoraf det mest kendte værk i kirkelige sammenhænge er vel Kristuslegender.

Laura Håkansson har udarbejdet et studiemateriale om kristendommen i Selma Lagerlöfs fortællinger med titlen Det nytter at elske. Her gennemgår hun temaer fra Gösta Berlings Saga, Jerusalem, samt fra nogle af forfatterens små historier.

Bogen indledes med et afsnit Om Selma Lagerlöf og den evangeliske digtning, de øvrige 8 afsnit er beregnet til otte studiekreds-arrangementer med tilhørende spørgsmål til drøftelse. Det er ikke nødvendigt at læse hele romanen, Laura Håkansson, der er sognepræst i Stokkemarke på Lolland, genfortæller fra de respektive historier i hvert afsnit, så der er basis for at snakke om de emner, der er på spil.

Spørgsmålene kunne også være en hjælp, hvis man har en litteraturkreds, der vil læse hele værker af Selma Lagerlöf.

Udgivet af Eksistensen

© 2022 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt