Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

Bøger af kloge kvinder

Eksistensen har udgivet to nye bøger i serien ”Kristendommen ifølge…”, det er Margrethe Auken og Lisbeth Smedegaard Andersen, der fortæller om hver deres forhold til tro, Gud og kristendom.

Lisbeth Smedegaard Andersen fortæller om troen, der har fulgt hende hele livet, fra barndommen og senere i stillingen som præst og som forfatter og salmedigter. ”Troen gør verden større” er den sætning, der satte hende i gang med at skrive bogen, hun skriver om begreber som ærefrygt, fortvivlelse, frimodighed og munterhed og siger flere gange, at ”Gud er der altid”.

Margrethe Auken skriver i ”Det himmelske overskud” om ”sit forhold til sig selv, sin tro og sin brogede verden”. Hvert kapitel i bogen tager udgangspunkt i forskellige temaer og begivenheder, både fra hendes eget liv og fra det politiske arbejde, som har fyldt meget i hendes liv. Der er mange erfaringer at trække på, først som præst, senere som medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet, hun skriver om, at det kan være svært at finde tid og plads til at tænke på Gud i et travlt arbejdsliv, men hun lægger vægt på det kristne fællesskab, der når ud over hele verden i fortid, nutid og fremtid.

© 2024 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt