Henning Kjær Thomsen og Peter Lodberg har redigeret og delvis skrevet en bog om Gudsbegrebet gennem tiden, Gud gennem tiden. I bogen gemmegås Gudsbegrebet fra det før-moderne og det moderne over Kierkegaards moderne gudsbegreb og dets konsekvenser til den nye religionskritik og det efter-moderne.
Gennem historien har forståelsen af, hvad eller hvem Gud er, forandret sig, der har været mange forskellige gudsbilleder, som har præget samfund og trosforestillinger – som der står i optakten til bogen. Hvilken Gud er det, folk tror på, og hvad har givet dem den forestilling om Gud? For at kunne tale om tro på Gud kræves der en fælles forståelse af hvem og hvad Gud er.
Bogen er ifølge forfatterne skrevet ”med ønsket om at skabe et rum for afklaring og meningsfuld samtale”. I bogen gennemgås Luthers teologi, Kierkegaards gudsbegreb, den nye religionskritik og den efter-moderne teologiske reaktion. Ud over de to nævnte forfattere har bogen også indlæg af Carsten Kolby Kristiansen. Johannes Nissen og Jeanette Capion, de underviser på Teologi for lægfolk og Teologi for voksne i Aarhus og Viborg.
Udgivet af Eksistensen
