Samarbejdet er allerede godt i gang, og vi ser frem til at præsentere forbedringer og nye formater i løbet af efteråret. Målet er, at medlemmerne får endnu bedre adgang til viden, rådgivning og inspiration – og at kirkekulturmedarbejdernes arbejde bliver mere synligt både internt og eksternt.
Ansættelsen hænger tæt sammen med, at bestyrelsen har igangsat arbejdet med en ny kommunikationsstrategi. Strategien tager afsæt i værdierne tryghed, kompetent rådgivning, fællesskab, faglig udvikling og synlighed. Med dem som rettesnor vil vi skabe en klarere profil og et stærkere fællesskab, der kan løfte Kirkekultur.nu ind i de kommende år.