Gratis webinar for medarbejderrepræsentanter i menighedsrådet
Er du valgt som medarbejderrepræsentant på vegne af dine kolleger til menighedsrådet? Er du lidt usikker på, hvad den rolle indebærer?
Kirkefunktionærernes fagforeninger inviterer valgte medarbejderrepræsentanter til webinar om medarbejderrepræsentantens rolle og rettigheder.
På webinaret kommer vi bl.a. ind på hvad du må, hvad du skal og hvor du ikke skal involveres.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og erfaringsudveksle med andre medarbejderrepræsentanter rundt om i landet.
Det er gratis at deltage på webinaret.
Der ydes ikke lønrefusion for deltagelsen – derfor opfordrer vi til, at du inden tilmelding, afklarer med dit menighedsråd om webinaret indgår i din arbejdstid.
Undervisere på dagen er:
Randi Anholm, Næstformand for Kirkekultur.nu og Louise Røssell Wredstrøm, forhandlingssekretær i 3F.
Webinaret afholdes to gange:
Onsdag den 10. september 2025 fra klokken 09.00-11.00. Tilmeld dig her
Tirsdag den 24. marts 2026 fra klokken 09.00-11.00. Tilmeld dig her
Vi glæder os til at se jer.
På vegne af kirkefunktionærernes fagforeninger
DOKS, Dansk Kirkemusiker Forening, FAKK, Danmarks Kirketjenerforening, Kirkekultur.nu, 3F, Danmarks Kordegneforening og Organistforeningen.