Toftegårdsvej 77, 7000 Fredericia. CVR: 1657 0370
Kontakt os på tlf.:2365 1378

50 Bibeltekster du skal kende

Bibelens tekster og fortællinger er kendte af mange og har sat spor i sprog, kunst og filosofi i store dele af verden. Disse tekster indeholder en åndelig rigdom, som ”holder os fast på, hvem og hvad vi inderst inde er”, som hun skriver i forordet til bogen.

Sørine Gotfredsen har udvalgt 50 tekster fra Bibelen, som hun finder særligt betydningsfulde, og hun har kommenteret hver tekst med henvisninger til episoder fra hendes eget liv, fra litteratur, film og dramaserier. De første 21 tekster er taget fra Det gamle Testamente, resten er fra Det nye Testamente. Hendes kommentarer er fine små refleksioner over den bibeltekst, der står i hvert afsnit, så teksterne får nutidig relevans for læseren.

Bogen er illustreret med gengivelser af Dorées bibelske billeder og er udgivet af Bibelselskabets forlag.

© 2024 Kirkekultur.nu - Alle rettigheder forbeholdt