Nils Gunder Hansen har også skrevet en bog i serien Kristendommen ifølge…, han er ikke vokset op med kristendom, men har udover studier i dansk og litteratur også læst mange teologiske værker og forfattere. Han kalder studielidenskaben – at læse, skrive og tænke – for sit helle, og i bogen Fædre og sønner giver han et indblik i de mange tekster af teologer og filosoffer og andre forfattere, som har givet ham indsigt i kristendommen. Han skelner mellem intellektuel og følelsesmæssig tro, alderen har gjort, at han er blevet mere åben for kristendommen som en personlig oplevelse.
I bogen omtaler han sin tre sønners forskellige forhold til tro og kristendom, bl.a. sin handicappede søn, der har insisteret på at gå i kirke de fire adventssøndage, og han slutter bogen med en bøn for Anders – bøn har ellers ikke været en aktiv del af forfatterens kristendom.
Udgivet af Eksistensen
