Nyhedsmail - December 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
En lille dreng sad sammen med sin mor i lægens venteværelse og skrev ønskeseddel til julemanden. Han kæmpede med at stave korrekt, for julemanden skulle jo gerne kunne læse og forstå hans ønsker. Jeg kunne høre hans mor stave til ”kræft” og forsøge at forklare sønnen forskel på ”kræft” og ”kraft”. Jeg skelede til morens hovedtørklæde og gættede på, at sønnen ønskede sig, at hans mor ville vinde kampen over kræften.
I min alder tror man ikke længere på julemanden. Man tror heller ikke på en Gud, der gør alle raske og fjerner alle byrder. Men jeg har et håb om, at Gud er der og holder ud sammen med os. Også og især når det ser sortest ud. Gid, det håb også er en del af din hverdag. Det skal være mit ønske for din adventstid. Glædelig jul og godt nytår, ønsker jeg dig i årets sidste nyhedsmail.


Så er vi nået til den sidste nyhedsmail i år. Adventskransens første lys er tændt, og det er tiden at ønske alle en glædelig adventstid.

Ledelse og involvering
af frivillige i Folkekirken


Wauw, tænkte jeg, da jeg modtog dette program for at lægge det på hjemmesiden under Kalender. Hvor ser det spændende og top-relevant udfor alle kirke- og kulturmedarbejdere, der arbejder med organisering, rekruttering, fastholdelse og ledelse af frivillige i Folkekirken.
Uddannelsen består af valgmodulet "Ledelse i frivillige organisationer" under Diplom i ledelse. Bestået eksamen for modulet giver 5 ECTS-point til den studerende.

Kalender

Under Kalender er der flere ting, der er værd at lægge mærke til:
1.Frivilligkoordinatoruddannelsen, som består af 4 moduler, man kan tage samlet eller hver for sig. Uddannelsen er arrangeret af og afvikles på Center for Diakoni og Ledelse i Dianalund. Medlemmer af Kirkekultur.nu får 500 kr. i tilskud til hvert modul.
  1. Fagpakke i sang, spil og bevægelse, der tages i løbet af 2017. Hele uddannelsen giver 15 ECTS-points og varer ½ år på deltid. Tilmeldingsfristen er 15/12. Find program og tilmeldingsblanket på hjemmesiden.
  2. Kirke- og kulturmedarbejdernes efteruddannelse udbydes af FUV for 11. gang sidst i februar 2017 og varer 4 uger i alt. 13 har allerede tilmeldt sig, men der er plads til flere.
  3. Instruktørkursus i Bibeleventyret. I marts uddannes man i Det Gamle Testamente. I august i Det Nye Testamente.

Kontingent opkrævet med
en måneds forsinkelse


Den 9. november lykkedes at få afleveret 274 opkrævninger til Nets på sammenlagt 269.875 kr. Medlemmer bliver altså opkrævet 4. kvartal 2016 den 2. december 2016. Det er reelt en måned for sent. Første kvartal i 2017 opkræves på vanlig vis den 2. februar. Der er kun 2 måneder senere, men så er vi igen i rette rytme, forklarer Sekretariatet.
Langt de fleste medlemmer har tilmeldt deres kontingent til Betalingsservice. Så er man fri for al bøvlet selv og skal ikke betale dumme gebyrer for at have glemt betalingen. Vi opfordrer indtrængende alle til at få lavet en PBS-aftale.

Stillingsopslag

For tiden er der 3 stillingsopslag på hjemmesiden: Christianskirken i Sønderborg mangler en kirke- og kultur-
medarbejder 37 timer om ugen. Sankt Hans Kirke i Odense har en 30 timers stilling slået op. Og Sankt Nicolai Kirke på Bornholm har også en fuldtidsstilling ledig. Læs mere på hjemmesiden under Stillingsopslag.
December 2016

Kirken Underviser med temaet "Mænd i kirken"

Er mænd blevet et særligt segment, en særlig målgruppe, som kirken skal lave særlige tiltag for? Er kirken blevet så feminiseret, at mænd ikke længere kan identificere sig med indholdet?

Kirken Underviser ser i dette nummer på mændenes rolle i kirken, hvad de efterspørger og hvilke tiltag, der tages rundt omkring i landets kirker for at gøre det mere attraktivt for mændene at være en del af det kirkelige liv.

Læs bladet -klik her







Snappers julefilm - 4 film om julen i børnehøjde

- skal bruges netop nu! Find let filmene på hjemmesidens forside.Der er en film til hver søndag i advent.

Filmene lægger op til efterfølgende samtale, og formålet med filmene er - udover at vise børnene, at julen handler om mere end gaver og slik - at give børn og voksne en fælles referenceramme, så de sammen kan få en god snak om, hvad der er vigtigt for dem, når de fejrer jul.





















KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - November 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
Ved et konvent på Houens Odde fra 31/10 til 2/11 i 1991 blev Sognemedhjælperforeningen stiftet. Bestyrelsen bestod dengang af 5 medlemmer, og frem til 1996 blev formændene hurtigt udskiftet. I marts 1996 kom Hanne Hummelshøj til, og jeg har været fagforeningsformand siden 2005.

Sognemedhjælperforeningen blev stiftet som en brancheforening. Men behovet for gode ansættelsesforhold (f.eks. en anstændig løn, ferie og barselsregler) var tydelig. Nogle i Sognemedhjælperforeningen ønskede, at faggruppen blev en del af Den Kristelige Fagbevægelse, men bestyrelsen var imod, da den bevægelse ikke har forhandlingsret i forhold til Personalestyrelsen.

I 1998 var tiden moden, og Sognemedhjælperforeningen ændrede status til en faglig organisation.
I 2014 ændrede fagforeningen navn til Kirkekultur.nu, og titlen ændrede sig fra at være sognemedhjælper til at være kirke- og kulturmedarbejder.

Husk at Jubilæumsskriftet kan downloades fra hjemmesiden – Om Kirkekultur.nu - Historie
Om Kirkekultur.nu - Historie

Læs endvidere interview med formanden på Folkekirken.dk i anledning af jubilæet. Klik her

Valg af tillidsrepræsentanter

Så er der (gen)valgt tillidsrepræsentanter i landets 10 stifter. Det er glædeligt, at der er fundet tillidsrepræsentanter alle steder - endda flere af slagsen i de store stifter. De nye tillidsrepræsentanter træder til 01.01.2017 og fungerer i 2 år.
Velkommen til de nye tillidsrepræsentanter! Og velkommen til medlemmerne til at trække på deres tillidsrepræsentant.
På hjemmesiden under Sidste Nyt kan du læse navnene på de 16 nye tillidsrepræsentanter.

Kalender


Under Kalender er der 3 ting, der er værd at lægge mærke til:
  1. Fagpakke i sang, spil og bevægelse, der tages i løbet af 2017. Hele uddannelsen giver 15 ECTS-points og varer ½ år på deltid. Tilmeldingsfristen er 15/12. Find program og tilmeldingsblanket på hjemmesiden.
  2. Kirke- og kulturmedarbejdernes efteruddannelse udbydes af FUV for 11. gang sidst i februar 2017 og varer 4 uger i alt. Man skal tilmelde sig nu.
  3. Frivilligkoordinatoruddannelsen, som består af 4 moduler, man kan tage samlet eller hver for sig. Uddannelsen er arrangeret af og afvikles på Center for Diakoni og Ledelse i Dianalund. Medlemmer af Kirkekultur.nu får 500 kr. i tilskud til hvert modul.
November 2016

Anmeldelser
Vores anmelder og kollega Bitten Andersen fra Århus anmelder 4 nye børnebøger under Anmeldelser. Måske en julegaveide til de børn, du kender i familien eller til dem, du møder i kirken i løbet af december?
Kontingent
Kontingentet er ikke blevet opkræver pr. 1/11, som vi plejer pga. tekniske vanskeligheder.
Vi beklager og forventer at kunne opkræve pr. 1/12.
Stillingsopslag
Vil du til Fyn og være børne- og ungemedarbejder og frivilligkoordinator ved Sankt Hans Kirke i Odense?


Så kik nærmere på hjemmesiden under Stillingsopslag, som der linkes til fra forsiden.
Vold og chikane
- findes desværre også i Folkekirken! I det seneste nyhedsbrev fra Folkekirkens Personale fortælles der om Kirkeministeriets vejledning om mulige reaktionsmønstre. Klik her for at læse mere.







KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - Oktober 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser

Hvilke børnesalmer bruger I?

Syng Nyt har netop søsat et nyt projekt: Forum for børnesalmer. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som er gået i gang med at kortlægge, hvilke børnesalmer der bliver brugt til gudstjenester, babysalmesang, kor og undervisning med henblik på
  1. at støtte udbredelsen af de bedste børnesalmer
  2. at opmuntre salmedigtere til også at skrive til børn
  3. i det hele taget forsøge at sætte fokus på vigtigheden af gode børnesalmer.

Hvem er mere oplagte at spørge end kirke- og kulturmedarbejdere? Gå på hjemmesiden under Sidste nyt og læs mere.

Mere end snik-snak

Jeg har fået et par henvendelser vedr. debatspillet ”Mere end snik-snak”. Det er lavet i anledning af fagforeningens 25-års jubilæum og blev uddelt på årets landskursus. Men er man medlem, kan man downloade det fra siden Kun for medlemmer – Landskursus.
Brug det næste gang, I mødes i faggruppen: ”En kirke- og kulturmedarbejder er idealist og arbejder ikke kun for pengene”. ”Arbejdspladsen fungerer bedst, når præsten er daglig leder” er vel nok en drøftelse værd!

Filmen om at være kirke- og kulturmedarbejder


- kan nu også findes på: https://www.youtube.com/watch?v=AaFv5JTo4EE&feature=youtu.be

Børnetjenesten

Efterhånden kender vi begrebet skole/kirke-tjenesten. Men måske tænker du engang imellem over, hvad kirken tilbyder børn, der ikke er nået til skolealderen endnu. Her er det relevant at kende til Børnetjenesten, som har til formål at udvikle og etablere et lærerigt, kreativt og kulturformidlende tilbud til de ældste børn i dagtilbud (5-6 år) og deres forældre. Læs mere på tjenestens egen hjemmeside: http://www.boernetjenesten.dk/

Revideret ækvivaleringsskema

Skemaet er midt i september blevet revideret. Find det på hjemmesiden under Faglig hjælp – Ækvivalering.

Stillingsopslag

28 timers stilling i Odense netop slået op på hjemmesiden - klik her.
Her får du lov at prøve kræfter med det hele: Børn, kor, diakoni, frivillige og afløse som kirkedegn og kirketjener.
Oktober 2016
Landet rundt
Læs kirke- og kulturmedarbejder Jytte Hindballe Sørensens spændende beretning om 126 skolebørn, der satte ord på deres paradisforestillinger og malede billeder sammen med Ole Grøn fra Odder. Klik her
Kalender
Under Kalender er der de sidste dage lagt et væld af gode kursustilbud, relevante for vores faggruppe: F.eks. ”Kirke og korsang i den nye folkeskole” og en lang række kurser fra FUV.



Vær særligt opmærksom på, at vores efteruddannelse udbydes for 11. gang sidst i februar 2017. Man skal tilmelde sig nu.
Husk også den nye Frivilligkoordinatoruddannelse, som består af 4 moduler, man kan tage samlet eller hver for sig. Uddannelsen er arrangeret af og afvikles på Center for Diakoni og Ledelse i Dianalund. Medlemmer af Kirkekultur.nu får 500 kr. i tilskud til hvert modul.
Anmeldelser
Klik her, hvis du vil læse en kort omtale af det nyeste konfirmandmateriale ”Konfirmandens bog” eller af Johannes Henning Jensens ”Den svære samtale”.
Fra sognemedhjælper til kirke- og kulturmedarbeder
Jubilæumsskriftet kan nu downloades fra hjemmesiden.




KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - September 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
Velkommen tilbage fra ferie. Håber, friheden har givet dig energi og lyst til at beskæftige dig med kirke og kultur igen.

”Ferie med indhold” tales der meget om. Det er langt lettere at sige ”Jeg skal til Middelhavet eller til Skotland” end ”Jeg skal være hjemme og slappe af”. Ikke desto mindre havde jeg planlagt det sidste. Og så døde min far.

Det blev ferie med indhold. Mange tanker og gøremål, savn og vemod. Min far var dybt senil, da han døde. Han glemte, hvordan man går, mistede evnen til at tale og kunne ikke altid kende mig. Men i nanosekunder med måneders mellemrum kunne han have et klart øjeblik. For en kirke- og kulturmedarbejder kommer det ikke som en overraskelse, at de klare øjeblikke ofte var forbundet med salmesang eller Fadervor.

Et klart øjeblik dette forår står særligt skarpt i min erindring:
Jeg havde lynet jakken og var på vej ud. ”Jeg beder for dig hver aften,” sagde manden, der intet havde sagt eller set op den time, jeg havde siddet ved siden af ham. Og han gentog det. Det er måske det største tab, vi kan opleve: At et menneske, der beder for os, dør…

Kompetencefonden


Det er under Sidste nyt, du kan læse mere om Kompetencefonden. Der er ansøgningsfrist mellem den 5. september og den 31. oktober. Medlemmer såvel som ikke-medlemmer af Kirkekultur.nu har mulighed for at søge.

På vores hjemmeside finder du opslag og vejledning. Og medlemmer bliver tilbudt hjælp, hvis man synes, det er svært at hitte ud af. Hvert år kasseres der ansøgninger, der er udfyldt forkert – også fra kirke- og kulturmedarbejdere!

Ny sekretær

Men i juli og især i august er der også blevet arbejdet på Sekretariatet i Vejle. Vores nyansatte Torben Venndt klør på med krum hals og giver ikke op, før han har gennemskuet, hvordan der registreres medlemmer, indtastes løn, opkræves kontingent og alle de mange andre opgaver.

Det er målet at effektivisere en del arbejdsgange. bl.a. bydes nyansatte og nye medlemmer nu velkommen pr. mail i stedet for med et papir-brev som førhen. Vil man læse lidt mere om, hvad Torben er for en person, findes der en præsentation på hjemmesiden under Sidste nyt.

Landskursus 2017


Best Western Hotel Fredericia er nu booket til landskurset i 2017. Vi skal på kursus fra mandag den 12. juni til onsdag den 14. juni. Det nye landskursusudvalg har holdt 1. møde midt i august. Der er brug for flere kræfter, og jeg kan kun opfordre ethvert medlem til at melde sig. Næste planlægningsmøde er fastlagt til fredag den 14. oktober i Århus.

”Bibelen er kedelig!”

Sådan siger seniorpræst Jakob Rönnow.
Men med den rigtige hjælp og støtte til at dykke ned i Bibelen bliver hver dag i livet noget helt andet.
Film, bøger, rejser, kunst, musik og ferier får en helt anden dimension.
Kort sagt:Der er nogle bibelhistorier, man skal kende for at være et ordentligt, kultiveret menneske!
Læs mere i det nyeste nummer af Kirken Underviser.
September 2016

Valg af tillidsrepræsentant
Som tillidsrepræsentant siger man ja til en periode på 2 år. Perioden begynder den 1. januar i ulige år.

Valget foregår om efteråret i lige år og senest den 31. oktober. I stifter med under 30 ansatte, vælges en tillidsrepræsentant og en suppleant. I stifter med over 30 ansatte vælges der en tillidsrepræsentant for hver påbegyndt 30 ansatte.
Der vælges ingen suppleant, da disse vikarierer for hinanden.

Stiftsrepræsentanterne er informeret om valgreglerne og godt i gang med at forberede valget. Det, du kan gøre, er, at overveje, om du skulle tage udfordringen op og blive tillidsrepræsentant.


Kalender
Programmet for den nye Frivilligkoordinatoruddannelse blev uddelt på årets landskursus. Den består af 4 moduler, man kan tage samlet eller hver for sig.



Uddannelsen er arrangeret af og afvikles på Center for Diakoni og Ledelse i Dianalund. Medlemmer af Kirkekultur.nu får 500 kr. i tilskud til hvert modul. Find programmet på hjemmesiden under Kalender. Første modul er i oktober i år.

















KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - Juli 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
Bestyrelsen har modtaget Lindas opsigelse pr. 30. juni. Hele fagforeningen og vores mange samarbejdspartnere har været glade for samarbejdet og nydt godt af Lindas venlige stemme og mange kompetente svar, når man ringede 7640 1378. Vi siger tak til Linda for alle årene og ønsker hende og familien alt det bedste fremover.

Det har længe været planlagt at ferielukke Sekretariatet i juli (uge 27-30). Sådan er det stadig.
Men den 15. juli tiltræder fagforeningens nye sekretær Torben Venndt. Torben er læreruddannet og har erhvervserfaring som lærer, som IT-konsulent og senest som fundraiser i KFUMs Soldatermission. Torben sidder klar ved telefonen, når vi træder ind i august. Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.

Landskursus 2016

Så kom vi på den anden side af landskurset, og der er så mange oplevelser at tænke tilbage på med glæde og taknemmelighed. Landskursusudvalget gjorde det helt fantastisk, og det var en fornøjelse at samarbejde med Hotel Fredericia, der stod på hænder for, at alt skulle lykkes. Det var i sandhed vidunderligt, at det var netop det hotel, der dannede rammen for vores jubilæumsreception den midterste dag.



I tiden efter landskurset er rigtigt mange filer blevet lagt på hjemmesiden: Power point-shows fra de forskellige undervisere, nye noder, prædikenen fra jubilæumsgudstjenesten, billeder og den nye film, der fortæller om, hvad en kirke- og kulturmedarbejder laver. Kik på hjemmesidens forside og log dig ind på medlemssiderne under Kun for medlemmer - Landskursus 2016 for at finde alt det andet.

Landskursusudvalget mødes fredag den 26. august for at samle op på alle de evalueringer, der er kommet og fastsætte tid og sted for næste års landskursus. Jeg håber, du har tid og lyst til at sidde med i 2017-udvalget. Ring til mig eller send mig en mail, hvis du skal med.

Landet rundt




De sidste uger er der kommet mange indlæg til Landet rundt, og det er glædeligt. Tak for det! Læs om den diakonale startpakke, se 5 film om diakoni, læs om kirken for voksne udviklingshæmmede og læs om kirke- og kulturmedarbejderen, der blev daglig leder i Århus

Kirken Underviser




I dette nummer af Kirken Underviser er temaet »Babysalmesang«. Klik her og hent bladet
Juli 2016

Konstituering
Der kom 2 nye kirke- og kulturmedarbejdere med i bestyrelsen. Klik her for at se, hvordan vi har konstitueret os.

Stillingsopslag
Sankt Povls Kirke i Korsør søger en kirke- og kulturmedarbejder 30 timer om ugen. Læs mere under Stillingsopslag.



Her kan du også læse, at Skelgårds Sogn på Amager søger en kirke- og kulturmedarbejder på fuld tid.

Anmeldelser
Bitten Andersen har anmeldt 3 nye bøger på hjemmesiden: Læs om ”Salmesang for demensramte”, som kirke- og kulturmedarbejder Hanne Raabjerg har været med til at redigere. ”Gudstjeneste på kanten” og ”Duften af Edens have” kan man også læse om ved at klikke her.

Kalender
Programmet for den nye Frivilligkoordinatoruddannelse blev uddelt på årets landskursus. Den består af 4 moduler, man kan tage samlet eller hver for sig.



Uddannelsen er arrangeret af og afvikles på Center for Diakoni og Ledelse i Dianalund. Medlemmer af Kirkekultur.nu får 500 kr. i tilskud til hvert modul. Find programmet på hjemmesiden under Kalender.









KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - Juni 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser

Farvel og tak

Så har vi haft sidste bestyrelsesmøde med den ”gamle” bestyrelse. To af dem, der er på valg, genopstiller ikke, og dermed vendes et blad i fagforeningens historiebog. Såvel Helle Erdmann Frantzen som Rosa Lykke Yde har været med til at præge bestyrelsesarbejdet i de år, de har siddet med til møderne.
Helle har været ansat i mange år og har bidraget med relevante erfaringer og stort personkendskab. Helle udstråler seriøsitet, og man er tryg ved, at opgaver, der sorterer under hende, løses kompetent og til tiden.
I forhold til de øvrige bestyrelsesmedlemmer har Rosa været klart den yngste! Med mindre børn hjemme, der nogle gange har forhindret Rosa i at være med. Hvor har det været forfriskende og nødvendigt, at den røst blev en del af bestyrelsesmøderne.
Rosas personlige og friske erfaringer med uddannelsesverden har bl.a. gjort, at Kirkekultur.nu er i fuld gang med at udvikle en plan for, hvordan vi – sammen med FTF-A – hvert år besøger de 2 3K-uddannelser.Stor tak til Helle og Rosa! Vi kan ikke forestille os, I vil bruge de ledige timer til at sove middagssøvn – så held og lykke med de nye udfordringer, I siger ja til!

Landskursus 2016

Fredag den 20. maj var der 121 deltagere. Der optages kun nye, hvis andre melder afbud. Mandag den 30. maj afholdes sidste møde med hotellet, hvor rækken af praktiske ting gennemgås, så vi alle kan få et helt fantastisk jubilæums-landskursus!
For nogen tid siden siden blev der pr. mail sendt deltagerbrev og deltagerliste ud til alle deltagere. Begge dele kan også findes på hjemmesiden under Kun for medlemmer – Landskursus 2016.

Generalforsamling

Mandag den 23. maj blev alt skriftligt i forhold til generalforsamlingen sendt til fagforeningens 258 medlemmer. Ifølge vores vedtægter skal man have dagsordenen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen – altså på mandag den 30. maj. Men man ved jo aldrig med posten! Imidlertid kan du finde dagsorden, beretning, regnskab, budget og præsentationsfolder på hjemmesiden under Kun for medlemmer – Landskursus 2016.

Jubilæum

Den 1. juni er sidste frist for tidligere ansatte for at melde sig til jubilæumsreceptionen på landskursets midterste dag. Send en mail til Anne-Gerd Bonde på agbonde@mail.dk Der er flg. program for receptionen tirsdag den 14. juni:
  • Kl. 14.30 – 15.30: Jubilæumsgudstjeneste
  • Kl. 16.00 – 17.00: Reception
  • Kl. 17.00 – 18.00: Foredrag v. Peter Lund Madsen: ”Gud og hjernen”

Kirke- og kulturmedarbejdernes 4-ugers efteruddannelse



Bestyrelsen har haft møde med Lars Sandbeck, der er vores nye kontakt til FUV. Lars skal bl.a. arbejde med vores efteruddannelse og Landskursus. Lars kunne fortælle, at 11. efteruddannelseshold begynder til februar 2017. Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.

Kalender

Der ligger rigtigt mange FUV-kurser på hjemmesidens kalender. FUV gør opmærksom på, at ansøgningsfristen er forlænget på en række kurser pga. for få tilmeldinger. Det gælder ”Konfirmand- og konfirmationsgudstjenesten”, ”Grundkursus i religionspædagogik” og ”Børnelitteratur i religionspædagogikken”. Læs mere på hjemmesiden under Kalender.
Juni 2016

Anmeldelser
Er du til poesi eller filosofisk undren? Smut forbi hjemmesidens fane med Anmeldelser og læse Bitten Andersens omtaler af ”Lysåret” og ”At undres ved livets afslutning”.



Stillingsopslag
For tiden er der tre vidt forskellige stillingsopslag på hjemmesiden. I Ribe Stift har man brug for en kirke- og kulturmedarbejder, der er stærk på det musikalske område (22 timer)



I Helsingør søger stiftet en stiftskonsulent for diakoni på ½ tid. I Roskilde Stift søges en kirke- og kulturmedarbejder til bl.a. undervisning og PR (20 timer).





















KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - Maj 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser

Iben Krogsdal har gjort det igen! Skrevet en fin og finurlig salme: ”Hej april! Jeg tænkte nok du ville”. Vers efter vers bliver vi overrumplet af underfundig poesi om april, der er gul og grøn og lys. Bøgen vokser lodret ind i himlen. Angsten kludrer med sin logistik. Sjælens triste årsrapporter letter. Nåden springer ud som konfirmander.

I sidste vers kikker vi ind i maj. Til der, hvor vi er netop nu:
Men april, du er lidt kort i længden
- maj er på trapperne
vi må nyde hvert sekund vi får
snart er børn på vej med bare tæer
ud mellem krabberne
snart skal lyse strande blege hår
endnu er det bare ikke sommer
der er liv og liv og liv der kommer!

Jeg blev præsenteret for salmen til en 80 års fødselsdag forleden og blev så rørt over at sidde i en skare, hvor gennemsnitsalderen var over 80 år og synge om liv og liv og liv, der kommer! Vi må nyde hvert sekund, vi får…


Landet rundt

Det er værd at lægge vejen forbi Landet rundt på hjemmesiden:
  • Hvem andre end Sigurd Barrett ville vove at fortælle reformationshistorie for helt små børn? Læs mere om koncertrækken i 2017.
  • Hvad gør man, hvis man skal lave legestue og børnene og deres forældre ikke forstår et ord dansk eller engelsk? Læs om Margits udfordringer i Herning og del gerne dine egne erfaringer.

Landskursus 2016

  • Pr. 28/4 er der 120 tilmeldte. Landskursusudvalg og Sekretariat arbejder på højtryk med den sidste planlægning, så vi alle kan få 3 helt fantastiske dage på Hotel Fredericia.
  • Som vanligt er generalforsamlingen placeret mandag aften. I år kommer arbejdsdrøftelsen til at foregå opdelt i stifter. Dagsorden, beretning, regnskab og andre bilag kan downloades fra hjemmesiden. Gå på siden Kun for medlemmer – Landskursus 2016. Som altid skal der være valg til bestyrelsen. 3 medlemmer er på valg. Jeg opfordrer indtrængende til, at DU overvejer at stille op til bestyrelsen!
  • Fagforeningen Kirkekultur.nu fylder 25 i år, og det fejrer vi med en jubilæumsreception den midterste dag på årets landskursus.
    Denne reception er naturligvis for de kirke- og kulturmedarbejdere, der deltager på hele kurset. Men tidligere sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere er også velkomne. De skal blot huske at tilmelde sig til Anne-Gerd Bonde på mail:agbonde@mail.dkinden den 1. juni. Desuden inviterer bestyrelsen en lang række samarbejdspartnere og mennesker, der har haft betydning for fagforeningen gennem de 25 år. Vi håber at blive rigtigt mange tirsdag den 14. juni til:

    Kl. 14.30 – 15.30: Jubilæumsgudstjeneste
    Kl. 16.00 – 17.00: Reception
    Kl. 17.00 – 18.00: Foredrag v. Peter Lund Madsen: ”Gud og hjernen”

    Invitationen til tidligere sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere kan findes på hjemmesidens forside.
Maj 2016
Medlemssituationen
Så er der udsendt kontingentopkrævning igen. Denne gang til 254 medlemmer. Vi har aldrig været flere! Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.
Kalender
Der er lagt mange nye kurser i kalenderen. Beskæftiger du dig med musik, er korkurset på Rønde Højskole måske noget.


Anmeldelser
Vores boganmelder Bitten Andersen har læst den anden bog om Steen, Tilde og Erland, der er udgivet af Lohses Forlag.

Den anbefales som højtlæsning for og af børn i alderen 6-12 år.
Klik på Anmeldelser og læs mere.





















KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - April 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
”Hvad er meningen med livet? Hvornår slutter det hele? Hvorfor er jeg her? Hvad har jeg gjort forkert? Hvorfor mig?” spørger Søren Brun sig selv nogle gange, når han om natten ligger i sin seng med hunden Nuser i fodenden. Og så svarer en stemme: ”Intet personligt, dit navn blev bare nævnt.”



Det er der ikke så lidt evangelium i. Jeg tænker straks på dåb, konfirmation, vielse og begravelse. De fire gange, mit navn blev/bliver nævnt i kirkerummet. Men dit navn blev måske også nævnt under bestyrelsesmødet fredag den 18. marts.
Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.

Jubilæumsreception

Fagforeningen Kirkekultur.nu fylder 25 i år, og det fejrer vi med en jubilæumsreception den midterste dag på årets landskursus. Denne reception er naturligvis for de kirke- og kulturmedarbejdere, der deltager på hele kurset. Men tidligere sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere er også velkomne. De skal blot huske at tilmelde sig til Anne-Gerd Bonde på mail: agbonde@mail.dkinden den 1. juni. Desuden inviterer bestyrelsen en lang række samarbejdspartnere og mennesker, der har haft betydning for fagforeningen gennem de 25 år. Vi håber at blive rigtigt mange tirsdag den 14. juni til:
  • Kl. 14.30 – 15.30: Jubilæumsgudstjeneste
  • Kl. 16.00 – 17.00: Reception
  • Kl. 17.00 – 18.00: Foredrag v. Peter Lund Madsen: ”Gud og hjernen”
Invitationen til tidligere sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere kan findes på hjemmesidens forside.

Kirken underviser

- var engang et blad, der kom ind gennem brevsprækken. Nu udkommer det som et elektronisk magasin 4 gange om året. Men det er absolut ikke blevet mindre interessant!



Det nyeste nummer har ”Luther i børnehøjde” som tema og indeholder gode idéer til dig, der skal undervise (børne)konfirmander og gerne vil fortælle om Luther og reformationen.
Bladet kan downloades fra dette link: https://readymag.com/u93070907/493934/6/

Folkekirkemøde i løbet af Himmelske Dage

Landsforeningen af Menighedsråd indbyder i samarbejde med Grundtvigsk Forum, IndreMission og de folkekirkelige ungdomsorganisationer til det første fælles Folkekirkemøde, der er hele folkekirkens møde.



Programmet kan downloades fra dette link: http://www.menighedsraad.dk/aktuelle-temaer/folkekirkemoede/
April 2016
Landskursus 2016
De første 99 har tilmeldt sig årets landskursus fra den 13. til den 15. juni. Men der er plads til flere. Find programmet under Kalender og tilmeld dig fra medlemssiderne. For at komme ind på disse sider, skal mantaste sin mailadresse. Som adgangskode skal man taste sit medlemsnummer. Hvis ikke man lige har det i hovedet, kan det findes påens betalingsoversigt eller indbetalingskort til Kirkekultur.nu.

Splinterny videreud-
dannelse i ledelse

Center for Diakoni og Ledelse i Dianalund har i samarbejde med Kirkekultur.nu udviklet en ny videreuddannelse i ledelse. Læs mere på hjemmesiden og find programmet under Kalender. Er du medlem, støtter din fagforening dig med 500 kr. pr. modul.

Medlemshvervekampagnen i februar og marts
- har indtil nu givet 12 nye medlemmer! Velkommen til jer alle!

Stillingsopslag
For tiden er der 3 stillings-
opslag på hjemmesiden: Islev Kirke søger en vikar et år, og i Århus Stift er der mulighed for hele 3 ansættelser. Læs mere på hjemmesiden under Stillingsopslag, som der er en genvej til på forsiden.













KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - Marts 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
Forleden var der salmesangsdag i min kirke. Jeg fortalte om salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun har engang sagt: ”Når man ser et godt billede, f.eks. på et museum, kan vi beholde det på nethinden, og længe efter, at vi har set det, kan det blive ved med at give nye tanker og impulser. Det synes jeg også, at en salme skal kunne. Den skal ikke gøre det hele færdigt for os på én gang, men den skal ligge der som en mulighed, man kan gå ind i og tænke videre over.”
Det er godt sagt: Ligge der som en mulighed, man kan gå ind i og tænke videre over. Er det ikke sådan, kirken/troen er? Velkommen til at gå ind i denne mail og tænke videre…

Landskursus 2016

Næsten 100 har tilmeldt sig årets landskursus fra den 13. til den 15. juni. Men der er plads til flere. Find programmet under Kalender og tilmeld dig fra de lukkede medlemssider. For at komme ind på disse sider, skal mantaste sin mailadresse. Som adgangskode skal man taste sit medlemsnummer. Hvis ikke man lige har det i hovedet, kan det findes påens betalingsoversigt eller indbetalingskort til Kirkekultur.nu.



OBS: Desværre har der omkring den 1. marts været problemer med tilmeldingssiden! Hvis du udfylder en tilmelding, sender den af sted og ikke straks bliver sendt til siden ”Tak for din tilmelding”, er den ikke gået igennem, og du må rette henvendelse tilSekretariatet.
1. marts: stiger deltagerprisen med 200 kr.
1. maj: skal kurset være betalt.

Kirkeministeriet opfordrer....

Kirkeministeriet opfordrer til, at flere sogne deles om udgifterne til tillidsrepræsentanter.
Vidste du, at vores tillidsrepræsentanter skal varetage deres hverv i fritiden?

Det er muligt for den enkelte tillidsrepræsentant at forhandle sig frem til, at hvervet kan varetages i arbejdstiden (op til 3 uger om året). Men det er altså ikke noget vores tillidsrepræsentanter har krav på!

Kirkens fagforeninger har ved overenskomstforhandlingerne gentagne gange påpeget det uhensigtsmæssige i cirkulæret. P.t. er det ikke lykkedes at forbedre cirkulæret. Men sidst i februar har Kirkeministeriet i det mindste udsendt en nyhedsmail, hvor de opfordrer til, at man i de enkelte sogne i provstiet/de enkelte provstier i stiftet finder ud af at deles om udgifterne. Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.

Vi har tjent 19.017 kr.!

Kirkekultur.nu's medlemmer af Forbrugsforeningen omsatte i 2015 for 320.555 kr. De 22 aktive medlemmer optjente ikke mindre end 19.017 kr. i bonus svarende til 864 kr. pr. medlemskort i snit.



Formand Esther Jensen fortæller: ” I 2015 var min bonus på godt 2.200 kr. Da det koster 132 kr. om året at være medlem af Forbrugsforeningen, er det en god forretning for mig." Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.

HUSK: Er du medlem af Kirkekultur.nu, kan du melde dig ind i Forbrugsforeningen.
Marts 2016
Medlemshvervekampagne
1. februar begyndte en medlemshvervekampagne, som strækker sig over februar og marts 2016. Den kirke- og kulturmedarbejder, der melder sig ind, får et kvartal gratis. Det medlem, der hverver et nyt, får et gavekort. Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.



Stillingsopsla
g
For tiden er der 2 stillingsopslag på vores hjemmeside: Kirkerne i Vipperød, Roskilde Stift, søger en kirke- og kulturmedarbejder 37 timer om ugen. I Helsingør Stift søger Virum en kirke- og kulturmedarbejder til børn, unge, voksne og PR. Her er der stor mulighed for selv at præge stillingen og afgøre dens størrelse. Læs mere på hjemmeside under Stillingsopslag, som der er en genvej til på forsiden.


Ledelse af børnekor
Mangler du basisuddannelse i ledelse af børnekor? Så kik i hjemmesidens kalender, hvor der ligger en række gode kursustilbud.
Link












KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - Februar 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
Eftersom jeg har en bror, og han har en datter, er jeg faster! For et par år siden talte jeg med min niece om alt det her med familie-titler: Faster og moster, niece og nevø og så videre. Efterhånden var den 7-årige ved at have fat i det. Men så spørger hun: ”Og hvad så med fasteRlavn?”

Netop i disse uger er der mange kirke- og kulturmed-
arbejdere, der spørger om - næsten - det samme: ”Og hvad så med fastelavn?” Hvordan får man en sort kat i en tønde til at hænge sammen med fortællingen om Jesus Kristus? Hvad finder man på at sige om Jesu dåb, som man ikke sagde for to år siden? Eller i lige år: Hvilke aktiviteter og salmer passer til fristelsen i ørkenen?

I ”gamle” dage, da vi havde fagbladet Levende Sten, var der tit konkrete tips og god erfaringsudveksling at finde her. Det er der fortsat mulighed for på hjemmesiden under Landet rundt. Skriv ganske kort om en vellykket børnegudstjeneste, en oplevelse i caféen, et nyt skole/kirkeprojekt eller noget helt fjerde og send gerne et foto med. Så kommer det fluks på hjemmesiden til glæde for dine kolleger.

Medlemssituationen pr. 1.1.2016

Sekretariatet kunne igen opkræve lidt flere medlemmer end sidst. Det siger vi tak for. Tak til jer, der har meldt jer ind - og velkommen! Tak til jer, der har opfordret kollegaer til at melde sig ind.

Mange medlemmer er ikke et mål i sig selv. Men flere medlemmer styrker og stabiliserer økonomien, så vi kanuddanne vores lønforhandlere og tillidsrepræsentanter, så de er godt rustede til at tale medlemmernes sag.
Kontingentpengene går også til vores medlemskab af CO10, som er en stærk forhandler for os, der kun er en lille fagforening. Endelig går medlemmernes penge til at holde Sekretariatet kørende: Løn, husleje, kontorhold osv.
NB: Af de 243 medlemmer er 210 kvinder og 29 mænd! (4 er passive medlemmer). Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.

Stillingsopslag

For tiden er der hele 3 stillingsopslag på vores hjemmeside: I Frederikshavn kan man blive kirke- og kulturmedarbejder nr. 2 i Abildgård Kirke.


Længere mod syd i Horsens Provsti opretter man en ny skoletjeneste. I Helsingør Stift søger Virum en kirke- og kulturmedarbejder til børn, unge, voksne og PR. Her er der stor mulighed for selv at præge stillingen og afgøre dens størrelse. Læs mere på hjemmeside under Stillingsopslag, som der er en genvej til på forsiden.
Februar 2016
Medlemshvervekampagne
1. februar begynder en medlemshvervekampagne, som strækker sig over februar og marts 2016. Den kirke- og kulturmedarbejder, der melder sig ind, får et kvartal gratis. Det medlem, der hverver et nyt, får et gavekort. Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.
Anmeldelser
Husk også at gå ind på Anmeldelser engang imellem, hvor Bitten Andersen anmelder bøger. Siden sidste nyhedsmail er Jens Chr. Meldgaards bog om at lede frivillige blevet anmeldt og Maria Baastrup Jørgensens bog om kirke for de allermindste.
Landskursus 2016
Så er programmet for årets landkursus lagt på hjemmesiden. Find det under Kalender og tilmeld dig under de lukkede medlemssider.

For at komme ind på disse sider, skal mantaste sin mailadresse.Som adgangs-
kode skal man taste sit medlemsnummer. Hvis ikke man lige har det i hovedet, kan det findes påens betalingsoversigt eller indbetalingskort til Kirkekultur.nu.

Kan man ikke få det til at fungere, skal der rettes henvendelse til Sekretariatet.
De første tilmeldinger er registreret. Husk, det er billigere at tilmelde sig inden den 1. marts.





KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*

Nyhedsmail - Januar 2016

*|MC:SUBJECT|*
View this email in your browser
”Jeg vil gøre noget mere og snakke noget mindre,” sagde en god, gammel bekendt til mig i går, da jeg spurgte, om han havde nogle nytårsforsætter.

Jeg blev overrasket, for jeg synes egentligt, at min gamle ven altid siger ja, når jeg beder om hjælp, og jeg ved, at mange andre også er taknemmelige for hans vilje til at stille op. Men selv var han altså optaget af, at det skulle blive anderledes. Jeg kom til at tænke på Ove i ”En mand, der hedder Ove” af Frederik Backman, som jeg har genlæst i juledagene: ”Mænd er det, de er på grund af det, de gør. Ikke på grund af det, de siger,” siger Ove på et tidspunkt til direktøren, da han nægter at sladre om en kollega, som har stjålet penge fra billetkassen.

Mon ikke også det gælder for kvinder, mennesker, kirke- og kulturmedarbejdere? At vi ER på grund af det, vi gør. Ikke på grund af det, vi siger. Når man er en formand af mange ord, er det noget af en kamel at sluge! Men så kan jeg i det mindste ikke sig noget så længe!
Glædeligt nytår til jer alle!

Mangler du overblik over kirkens mange aktiviteter og indsatser?

Har du styr på alle aktiviteterne henover året, menigheds-
rådsmøder, kirkeblads-udgivelser, klubarbejde, gudstjenester, sogneaftner etc.?
Det at holde styr på alle begivenheder og aktiviteter i kirken henover kirkeåret kræver et stort overblik.


Plandisc er et nyt værktøj, som kan hjælpe dig med at skabe dette overblik for hele kirken. Plandisc er i al sin enkelhed et cirkulært årshjul, hvori årets aktiviteter illustreres.
Selve årshjulet laver du på www.plandisc.com De har en gratis udgave, som dækker de flestes behov. Hvis du opretter dig inden marts 2016, får du den fulde udgave af plandisc gratis.

Læs mere på hjemmesiden. Find annoncen for plandisc på forsiden nederst eller brug dette link

Status over årets ækvivalerede

I 2015 er 43 blevet ækvivaleret. 22 fik vurderet deres kompe-
tencer i kristendomskundskab som tilstrækkelige. 24 fik vurde-
ret deres kompetencer i kirkefaglighed som tilstrækkelige.

Jeg er godt klar over, at der erkræfter i Folkekirken, der håber på, at vores uddannelseskravændres /sænkes. Dertil er at svare, at det kan man naturligvis altid drøfte. Men et kompetencecirkulære ændres ikke bare fra dag til dag. Vores kompetencekrav er omtalt i organisationsaftalen og hører altså under overenskomstforhandlingerne.
Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.
Januar 2016
Kompetencefonden
Kort før jul blev det meldt ud, at vi som faggruppe har 46.828 kr. at gøre godt med.

Der er søgt for i alt 314.428 kr. Der søges om alt fra 350 kr. og til over 75.000 kr. Det siger sig selv, at ikke alle ansøgninger kan imødekom-
mes.

Læs mere på hjemmesiden under Sidste nyt.


Landskursus 2016
Hold øje med hjemmesiden i løbet af januar! Programmet for årets landskursus bliver lagt på under Kalender.

Tilmeldingsblanketten kan findes under Kun for medlemmer.

Der vil være penge at spare ved at tilmelde sig inden den 1. marts.



























KIRKEKULTUR.NU
Worsaaesgade 10, st.
7100 Vejle

T: 7640 1378
M: mail@kirkekultur.nu
Web: kirkekultur.nu

Copyright ©: KIRKEKULTUR.NU
unsubscribe from this list update subscription preferences

*|IF:REWARDS|* *|HTML:REWARDS|* *|END:IF|*